E/F Kastaniecentret
Find dokumenter, se arrangementer og kontakt bestyrelsen — alt samlet ét sted.
Seneste opslag
Se alle6. august 2026
Hækken mod Hvidovrevej og beskæring af træer
Kære medlemmer af Ejerforeningen.
Håber alle har nydt sommeren.
Som I har kunnet se af hjemmesidens dokumenter, har Hvidovre Kommune henstillet til at hækken mod Hvidovrevej fjernes, da den af kommunen betragtes som gemmested og dermed kilde til de store problemer med rotter på ejendommen. Da vi grundet sommerferie ikke har nået at reagere, er vi nu mødt med et varsel om påbud.
Bestyrelsen har indhentet tilbud og iværksætter nu, at en gartner fjerner hækken. Vi vil efterfølgende drøfte, hvordan arealet skal se ud fremadrettet.
Dette blot til orientering, så I ikke undrer jer, når de går i gang. I samme ombæring beskæres træerne, da de er så store at de hæmmer udsigten fra lejlighederne.
Med venlig hilsen og på vegne af bestyrelsen
Jonas Vestermann
19. juni 2026
Affald og renovation
Kære medlemmer af Ejerforeningen Kastaniecentret.
I løbet af maj og juni måned har der været en del problemer med brugen af beboernes affaldsskur, hvilket resulterede i, at Hvidovre Kommune til sidst nægtede at afhente affald.
Problemet er her og nu løst ved, at Ulla Andersen egenhændigt har ordnet rodet, men det er naturligvis ikke holdbart.
Bestyrelsen er bekendt med, at der tilsyneladende er udefrakommende, der også benytter rummet, men vi skal alligevel appellere til, at I benytter affaldsskuret hensigtsmæssigt og med omtanke.
Det præciseres i den henseende at
glasaffald skal afleveres i de offentlige gladcontainere, da dette ikke er omfattet af affaldsordningen.
affaldsskuret ikke må benyttes til storskrald. Storskrald skal den enkelte beboer selv bortskaffe på genbrugsstationen.
affald skal placeres i containerne og ikke på gulvet, da dette tiltrækker skadedyr og ikke afhentes af kommunens renovationsmedarbejdere.
Bestyrelsen arbejder sammen med Centerforeningen med en større løsning, hvor de eksisterende skure nedrives og erstattes af to selvstændige og aflåselige skure i bedre kvalitet, hvor det ene alene skal have virke for beboerne. Vi håber herved at kunne begrænse problemet. I hører nærmere i den henseende.
Med venlig hilsen og på vegne af bestyrelsen.
Jonas
8. maj 2026
Ny kloakservice-kontakt for ejerforeningen
Vigtig meddelelse til alle beboere:
Vi har etableret en samarbejdsaftale med CMT Kloakservice (https://cmtkloak.dk/), som fremadrettet er vores anbefalede kontakt for kloakservice og rørrengøring.
Sådan fungerer det:
Ring direkte til CMT Kloakservice ved behov
Oplyser, at du bor i ejerforeningen
De kender til vores forhold og kan yde service hurtigt
Kontaktoplysninger findes på deres hjemmeside:
https://cmtkloak.dk/
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte bestyrelsen.
8. maj 2026
Ny hjemmeside
Kære beboere i Kastaniecentret
Vi er glade for at kunne præsentere vores nye hjemmeside, som giver jer et bedre overblik og nogle nye muligheder.
På hjemmesiden kan I blandt andet:
Benytte vores ticket-system til at sende henvendelser direkte til bestyrelsen
Se en oversigt over foreningens samarbejdspartnere
Vi vil meget gerne høre fra jer! Hvis I opdager fejl på hjemmesiden eller har idéer til forbedringer, er I velkomne til at oprette en ticket – så sørger vi for at få det ordnet.
Seneste dokumenter
Se alleGenveje
Kommende
KalenderIngen kommende arrangementer.
Akutte kontakter
Kontakt først driftsansvarlig. Kan du ikke få fat på vedkommende, kontakt DEAS.